Lidt om mig
Mit navn er Kit Breitenstein - og jeg er opkaldt efter Eartha Kitt.
Min rejse starter på en natursmuk landbrugsgård. Et sted som man i dag vil kalde udkants Danmark. Jeg har hverken gået i vuggestue eller børnehave, men startede direkte i folkeskolen.
Jeg tog efter gymnasiet uddannelse som Psykomotorisk Terapeut, mødte min mand og blev fuldtids expat. i 24 år, henholdsvis i England, Thailand, Italien, Schweiz og Portugal. Inden uddannelsesstart var jeg et år i Israel Kibbutz Mahanayim som volunteer.
Siden har jeg taget uddannelser som Biopat i Biologisk Medicin, Yogainstruktør og Clairvoyant rådgiver.
Jeg har igennem hele mit liv været på en lang udviklingsvej for at finde mit ståsted som spirituel og holistisk vejleder. Da jeg var 25 år, mistede jeg mit førstfødte barn, som var født med Downs 1 år gammel. En oplevelse min mand og jeg ikke var kommet så godt igennem uden den spirituelle og åndsvidenskabelige forståelse. Jeg har kæmpet med mit selvværd - ligesom så mange andre. Tilbagevendende blærebetændelser med udsigt til endeløse penicillin kure og risiko for resistens, tog mig ud på biopatiens naturmedicinske vej med kosttilskud og en ernærende kost. Mit eget ønske om at styrke krop og sjæl forbindelsen, har gjort yogaen til et naturligt tilvalg. En følelsen af kun at være landet i livet med et ben og forventningerne til, hvordan livet skal leves “rigtigt”, har alt sammen været byggestenene frem imod det menneske jeg er i dag.
Min mission er at skabe en holistisk platform, hvorfra det er muligt at skabe indre balance, overskud, glæde, sundhed og følelsen af helhed for det enkelte menneske.
Jeg arbejder med mennesker, som ønsker at udvikle sig fysisk, mentalt og åndeligt, samt mennesker, som ønsker at udvikle sig personligt og i forhold til at tage næste skridt i livet.
Jeg er clairvoyant, biopat, fysisk træner, yogainstruktør - og jeg bruger både min rationelle hjerne, min intuition og mine spirituelle evner, når jeg arbejder.
Kombinationen af disse elementer giver mig mulighed for at se helhedsorienterede muligheder fra en anderledes vinkel, som et redskab til større balance, velvære, sundhed og udvikling.